Realkreditpantebrev

Hvad er et realkreditpantebrev?

Et realkreditlån er den mest almindelige form for finansiering af boligkøb. Lånet optages i et realkreditinstitut via et pengeinstitut. Lånet finansieres ved at realkreditinstituttet udsteder obligationer, som sælges til investorer f.eks. pensionskasser. Renten på lånet er den betaling investorerne modtager hver gang der betales termin. Terminen betales til realkreditinstituttet, som søger for at pengene bliver fordelt blandt de forskellige investorer.

Lånet sikres med et realkreditpantebrev som tinglyses på ejendommen.  

Ved helårsbolig kan man låne op til 80 % af boligens værdi. Ved fritidshuse kan man låne op til 75 % af boligens værdi.

Der tilbydes lån med fast rente eller variabel rente. Ved variabel rente kan renten være kendt i en kortere eller længere periode.

Løbetiden kan være op til 30 år.

Et realkreditpantebrev skal stemples med 1,45% af hovedstolen + retsafgift kr. 1.730,00, der går til staten.