Pantebrevslånet - lån til huskøb med sikkerhed i boligen
Når der skal optages lån til hus, ejerlejlighed eller andelsbolig uden om banken eller via traditionelle pengeinstitutter, er pantebrevslån klart den mest anvendte form for boligfinansiering. Ved et pantebrevslån til bolig stilles sikkerheden til lånet via den bolig som låntager ønsker finansieret.
Pantebrevet giver långiver sikkerhed i ejendommen hvilket kan muliggøre lån med lavere renter. Jysk Ejendomskreditselskab A/S kan både hjælpe dig med et tilbud på nyt eller omlægning af pantebrevslån i friværdi.
Lånevilkår, tinglysning og opsigelse
Det enkelte pantebrev vil sædvanligvis indeholde vilkår for lånet, heriblandt afregningskurs, rente, løbetid og afdrag.
Løbetiden på et pantebrevslån ligger sædvanligvis på 5-25 år. Som låntager vælger du typisk løbetiden på dit lån - du kan dermed vælge den løbetid som passer din økonomiske situation bedst. Dog gælder det samme ved et pantebrevslån som det gør ved andre former for lån: jo længere løbetid, jo flere renter løber der på.
For at et pantebrevslån kan finde sted, skal den reelle sikkerhed i ejendommen sikres igennem en tinglysning. Således sikrer långiver sig også, den rette prioritetsstilling i ejendommen. Tinglysningen foregår i dag digitalt via Tinglysning.dk
Skulle låntagers økonomiske situation ændre sig, kan ønsket om at indfri pantebrevslånet før tid opstå. Pantebrevet kan typisk indfries til kurs 103,00. Du skal dog være opmærksom på, at indfrielseskursen i nogle tilfælde kan være 105,00.
Pantebrevslån adskiller sig markant fra de fleste banklån, idet de ikke kan opsiges af panthaver, så længe vilkår og låneaftale overholdes.
Fast eller variabel rente på dit pantebrevslån
Ved oprettelse af et pantebrevslån til huskøb skal der vælges imellem fast og variabel rente, og det er vigtigt at være bevidst om fordelene og ulemperne ved disse, inden man tager valget.
Den faste rente ændrer sig ikke på noget tidspunkt under løbetiden på lånet. Dette sikrer låntager, at renten ikke stiger og medfører en uventet forhøjelse af ydelsen. Har man en forventning om, at renten kan stige, og ikke vil risikere en ydelsesforhøjelse bør man vælge fast rente.
Den variable rente kan ændre sig i løbet af lånets løbetid. Man undgår med den variable rente ikke en ydelsesforhøjelse ved en uventet stigning. Til gengæld får man besparelse ved et fald i renteprocenten. Mener man, at renten vil holde sig i ro eller falde, bør man vælge den variable rente. Det er dog vigtigt, at man har råderum i økonomien til at håndtere en evt. stigning i ydelsen.
Få et pantebrevslån hos Jysk Ejendomskreditselskab
Pantebrevslånet er til dig som ønsker et boliglån uden om banken med sikkerhed og gennemsigtighed. Den fleksible løbetid og de to forskellige renteformer muliggør et lån som er skræddersyet den enkelte låntager, så man kan komme tættere på drømmeboligen.
Hos Jysk Ejendomskreditselskab A/S ønsker vi fuld gennemsigtighed for vores kunder. Med vores låneberegner kan du allerede nu se din månedlige ydelse, hvis du kender dit lånebehov.
Har du fundet drømmeboligen er der ingen grund til at ikke at handle på drømmen. Kontakt os i dag og få et gratis og uforpligtende tilbud på et pantebrevslån til huskøb.
Bliv kontaktet
Udfyld formularen - så kontakter vi dig hurtigst muligt.