Lån til renovering
Skal du i gang med en renovering, findes der forskellige lånetyper, du kan benytte dig af, så du kan finansiere ombygningen. Det er eksempelvis forhåndslån, byggelån, tillægslån og lignende. Hos Jysk Ejendomskreditselskab tilbyder vi fordelagtige tillægslån, hvorigennem du låner op i din boligs friværdi.
Friværdien er den del af din bolig, som du ejer efter at have betalt af på gæld. Det vil sige, at det er den sum penge, du vil få mellem hænderne, hvis du vælger at sælge din bolig i dag.
Det kan også ske, at du har lagt en større udbetaling i forbindelse med købet eller at ejendommen er steget væsentligt i værdi siden du købte den, hvilket betyder, at der er en større friværdi. Du stiller således sikkerhed i din bolig på samme måde som ved et pantelånsbrev, og det gør, at lån i friværdi er en af de billigste måder, du kan optage lån på.
Hvordan låner man til renovering af hus?
Ønsker du et lån til ombygning eller renovering i din bolig, kan du belåne friværdien med et pantebrevslån hos Jysk Ejendomskreditselskab A/S. Du skal blot udfylde vores låneformular med personlige oplysninger og information omkring det lån, du ønsker at optage og medsende de nævnte bilag. Herefter vil du blive kreditvurderet og forhåbentligt modtage et uforpligtende tilbud på det lån, vi kan tilbyde dig. Hvis du takker ja, vil du modtage lånedokumenter til underskrift, hvorefter lånet vil kunne udbetales indenfor få dage.
Hvad koster det at låne til renovering?
Prisen på at låne til renovering afhænger af både renter samt kurstab. For at få et overblik over omkostningerne ved lån til renovering, kan du benytte dig af låneberegneren, hvor du kan se den anslåede månedlige ydelse ved det ønskede lånebeløb samt løbetid.
Ønsker du eksempelvis at låne kr. 200.000,- med en løbetid på 10 år, vil den anslåede månedlige brutto ydelse være 2.535,86 kroner.
Hvilke renoveringer kan jeg låne til?
Når du optager tillægslån eller lån i friværdien stiller du din bolig som sikkerhed for långiveren. Det er derfor et lån med høj sikkerhed og derfor også et fleksibelt lån, som åbner et væld af muligheder for dig. Det er nemlig helt op til dig, hvad du ønsker at bruge pengene til. Du kan eksempelvis bruge det til lige præcis de renoveringer, du ønsker. Det kan både være indvendige og udvendige renoveringer i din egen faste bolig eller i dit sommerhus. Mulighederne er mange, og det er fuldstændig op til dig.
Hvad kan jeg låne i min friværdi?
Hvor stort et beløb, du kan låne i din friværdi, afhænger af hvor meget friværdi, der er i boligen. For at udregne den præcise friværdi skal du trække restgælden fra den nuværende værdi af din bolig.
Er din bolig steget i værdi siden, du købte den, vil friværdien være større, da du nu trækker restgælden fra et større beløb end det, du reelt betalte for din bolig. Modsat vil friværdien være mindre, hvis din bolig har tabt værdi siden dit boligkøb.
Bliv kontaktet
Udfyld formularen - så kontakter vi dig hurtigst muligt.